Skønt ophold. Hotellet er rigtig hyggeligt og man kan godt se at det er ret nyt. Værelset var super med eget køkken og rigtig fint størrelse, lækkert bruserum som også kunne bruges som dampbad. Sengen og dynen var rigtig gode.
Maden i morgenbuffeten var skøn, juice maskine hvor man kunne vælge mange forskellige juices med eller uden brus. Alt fra pandekager, æg, pølser til frisk frugt, yoghurt, boller og en masse pålæg. Kaffemaskine som kunne lave forskellige varme drikke og fint udvalg af te.
Maden i restauranten var rigtig lækker, men husk at reserveret bord da de måske er fuldt booket hvis man bare dukker op om aftenen. Det var ikke alt personale der kunne hjælpe med at finde take away da restauranten var fuldt booket, men heldigvis var der en ung kvindelig medarbejder som kunne hjælpe os med at hente en app ned hvor vi kunne bestille take away med levering.
Udendørsområdet var super med dejlig “varm” pool. Selv på en kølig dag var poolen skøn at komme i da den er opvarmet. Gode hyggelige steder at sidde og slappe af.
Meget venlig personale, dog var indcheckning først kl. 16.00 og til stor overraskelse var værelset ikke en gang klar der (kan skyldes mangel på personale, da rengøringsmidlet gjorde alt hvad de kunne og løb rundt for at få alt klar hurtigst muligt).
Alt i alt en god oplevelse, men noget af personalet kunne godt bruge lidt træning i jobbet og være bedre til engelsk også.